antipyrine antipyrine
Peter Ole Pedersen: PARANOIA PÅ FILM Peter Ole Pedersen: PARANOIA PÅ FILM

Peter Ole Pedersen: PARANOIA PÅ FILM

75 DKK
PARANOIA PÅ FILM er den fjerde bog i en spændende, ny bogserie, der undersøger populærkulturen og filmens mange sammenflettede betydninger. Bøgerne i serien tager læseren med på et joyride gennem overraskende sammenhænge, oversete detaljer og tankeprovokerende analyser.

I seriens fjerde udgivelse rettes fokus mod en velkendt følelse hos mange mennesker: paranoia. Tilstanden skildres levende i en mængde moderne thrillers og science fiction-film og kan i disse genrer ofte opleves som resultat af overvågning, hemmelige konspiratoriske sammensværgelser og et retssamfund der er løbet løbsk.

Bogen undersøger hvordan brugen af overvågning påvirker både vores retssamfund og vores privatliv og hvordan dette kommer til udtryk i thrillerens dramatiske plot og science fiction-filmens visionære scenarier. Kult- og kanoniserede filmværker som Francis Ford Coppolas The Conversation (1974), David Finchers Panic Room (2002), George Lucas THX 1138 (1971) og Steven Spielbergs Minority Report (2002) bliver analyseret i en aktuel og vedkommende udlægning af populærfilmens fremstilling af paranoia.

PSYCHED OUT! – BOGRECEPTION:
THX 1138 / KULTKLASSIKER, BOGRELEASE OG FOREDRAG OM SCI-FI OG OVERVÅGNING v. PETER OLE PEDERSEN
mandag 13.04.17, Kl. 19:00
Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh.

Sciende Fiction Sunday:
foredrag om scifi og overvågning v. Peter Ole Pedersen
søndag 12.04.17, KL. 13:30
DOKK1 (store sal), Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus

Paranoia på film udkommer d. 13. marts 2017

***

PARANOIA PÅ FILM
– Om overvågning, panik og konspirationsteori i thriller- og science fiction-genren
KOSMOS-serien #4
Peter Ole Pedersen
Antipyrine Distribution, 2017

Tilrettelæggelse: Peter Ole Pedersen
Layout: Mathias Kokholm
Trykt: Specialtrykkeriet, Viborg
ISBN 978-87-93108-86-8

160 sider 75 kr


I KOSMOS-serien er indtil videre udkommet:
KOSMOS 1 - Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff: MONDO POP
KOSMOS 2 - Andreas Halskov: Død over Hollywood
KOSMOS 3 - Jacob Lillemose & Karsten Wind Meyhoff: MONDO HEROS