antipyrine antipyrine
Antipyrine Christmas – 10. dec. kl. 17:00–21:00 i Kunsthal Aarhus

Antipyrine Christmas – 10. dec. kl. 17:00–21:00 i Kunsthal Aarhus

0 DKK

Antipyrine Bookstore præsenterer for andet år i træk julebazaren Antipyrine Christmas i Kunsthal Aarhus med boglanceringer, oplæsninger, talks, bogmesse, mm. De aktuelle boglanceringer og deltagende forlag er alle uafhængig projekter funderet indenfor kunst, litteratur og teori, men har særligt kunstnerpublikationen som modus.

Den uafhængige publicering er efterhånden en omfattende side af både kunsten og litteraturens praksis, og et særegent felt, hvor den æstetiske idiosynkrasi, finder en uafhængighed i den logik og det fællesskab, der udgør rammen omkring dette felt.

Program 17:00–21:00

17:00 Boglancering, udstilling, samtale [forlaget *[asterisk] & Antipyrine]: Den store nordiske registrant over kunstnerbøger og andre kunstrelaterede trykte sager: Åse Eg Jørgensen – samtale mellem kunstner Åse Eg Jørgensen og bogens redaktører Lasse Krog Møller og Mathias Kokholm

18:30 Præsentation: Æseløre Micro Press – præsentation ved Abdul Dube

 19:00 Boglancering, oplæsning, præsentation [Antipyrine]: 1) Kafka for en mindre litteratur af Gilles Deleuze og Félix Guattari – præsentation ved forfatter Anders Abildgaard og redaktør Mathias Ruthner. 2) Individ i fællesskab af Christoffer Ugilt – oplæsning ved forfatterne Mads Mygind og Christoffer Ugilt

20:00 Boglancering, oplæsning [OVO press]: Konventionel drift af Kenneth Jensen, Lavet efter Kina af Rasmus Graff –oplæsning ved forfatterne Kenneth Jensen og Rasmus Graff


d. 10. december kl. 17:00–21:00

Antipyrine Bookstore

Kunsthal Aarhus

J.M. Mørksgade 13, 8000 Aarhus C